Dette indlæg er sponsoreret.
Barnedåben er en helt særlig anledning. Selve planlægningen af den store dag kan dog godt føles en smule overvældende. Heldigvis er der hjælp at hente. Nedenfor giver vi dig 5 tips, som kan hjælpe dig med at planlægge den perfekte barnedåb.
Fastlæg et tema
Traditionelt set har barnedåbens farvetema oftest afhængt af, om barnet er en pige eller en dreng. Men i dag vælger flere og flere forældre enten at blande forskellige pastelfarver – herunder lyserød og lyseblå – eller at skabe et mere personligt tema, der for eksempel inddrager natur- eller eventyrelementer og masser af fotopynt af den lille ny. Mulighederne er rigtig mange. Hvis du har svært ved at tage en endelig beslutning, kan du med fordel gå online for at finde inspiration eller spørge dine nærmeste til råds.
Planlæg menuen med gæsterne in mente
Som regel vil gæstelisten til en barnedåb omfatte folk i alle aldre. Vigtigst af alt er det naturligvis, at I som barnets forældre er tilfredse med den mad, der skal serveres. Men vil I sikre en vellykket dag, bør I også have gæsterne med i jeres madovervejelser. Dan jer et overblik over, om nogle af gæsterne er vegetarer eller allergikere. Og lad gerne menuen dække både børnevenlige retter og mere sofistikerede valg til de voksne gæster.
Bestil jeres dåbskage i god tid
Dåbskagen er centrum for dåbsfejringens dessertbord. I forbindelse med bestillingen gør I klogt i at vælge en bager, der specifikt har erfaring med barnedåbskager. En sådan bager vil kunne levere en smuk og lækker kage, der er personificeret med for eksempel barnets navn, barnets fødselsdag eller et tema, som passer sammen med resten af dåbsarrangementet. For at være sikre på, at bageren kan nå at bage kagen, kan det være en god idé at tage kontakt tre-fire uger før dåbsdagen.
Lav et program
For både jeres egen og gæsternes skyld kan det være en fordel at printe et lille program, der dækker dåbsceremoni, måltidet, dessert, taler og diverse former for underholdning. Programmet vil hjælpe jer med at bevare overblikket over, hvad der skal ske og hvornår. Husk at inkludere et par pauser, hvor gæsterne kan strække benene og hvile maverne.
Uddeleger opgaverne
Slutteligt kan I overveje at lave en huskeliste i forbindelse med planlægningen og uddelegere et par opgaver til venner og familie. Mindre travlhed og stress betyder, at I i højere grad vil kunne nyde dagen.